Ishøj Golf selskaberne ejes, og er anlagt af af Familien Frogne. Familien ejer blandt andet det område ved Ishøj Landsby, som nu er omdannet til en 27 hullers golfbane. Planlægningen begyndte i 2003, og i dag er anlægsarbejdet færdigt, og modnes måned for måned. Mesterskabsbanens første 9 huller stod klar i 2005, og de sidste 9 bleve taget i brug i 2006. Intermediatebanen blev åbnet i maj 2007 hvor det flotte klubhus også stod endeligt klar.

Familien Frogne aktiviteter ledes af Kaare Frogne, født 1975, der er direktør i Finn Frogne A/S, som er et IT-selskab med speciale i udvikling, design, produktion og salg af avanceret teknik til taxi- og busbranchen i hele Europa. Selskabet er markedsledende indenfor sit virke. Produkterne omfatter bl.a. udstyr til navigation, optimering, turfordeling, internet-booking, apps til smartphones samt data- og økonomisystemer. Frognes aktiviteter omfatter foruden selskaberne i Ishøj, tillige selskaber i Sverige og Tyskland.
|